Program 2024 for foreningens medlemmer
Onsdag den 16. oktober kl. 18.30: Generalforsamling med middag (Stegt flæsk og persillesovs) for foreningens medlemmer.
Bemærk ugedag og menu.
Generalforsamlingen afholdes på Vestermølle i år.
Notér allerede nu denne aften i din kalender.
Indbydelse kommer til foreningens medlemmer i september.
Torsdagene den 24. oktober og den 21. november kl. 19.30: Bankospil
Bankospil afholdes på Bellis, Sundhedshuset, Sygehusvej 7, 8660 Skanderborg.
Afholdt tidligere i år:
Mandag den 5. februar kl. 19.00: 15-meter katteskydning.
Sammen med andre gardere og med Skanderborg Marineforening kan du deltage i katteskydningen på 15-meter banen i Morten Børup hallen, Møllegade 45, 8660 Skanderborg.
Der er fine præmier at vinde. Alle er automatisk tilmeldt, så vi glæder os til at se dig.
Der serveres gratis kaffe.
Mandag den 12. og mandag den 19. februar kl. 19.00: 15-meter landsskydninger i Morten Børup Hallen, Møllegade 45, 8660 Skanderborg.
Ud over skydning er der også god mulighed for at møde andre gardere.
Derfor opfordres du til at komme og skyde.
Tag gerne en anden garder med til skydning.
Der serveres gratis kaffe.
Foredrag forår: Bliver desværre ikke til noget i år. Vi håber på, at det bliver til næste forår.
Bestyrelsesmedlem Bjørn Nils Ebbesen vil fortælle om sin udsendelse som soldat til fremmede lande.
Arrangementet vil blive afholdt en gang i marts måned på Restaurant Møllebæk i Gedved med spisning af deres populære Stegt flæsk med persillesovs.
Indbydelse med tilmelding og pris bliver udsendt, når vi har arrangementet på plads.
Årgangsparade lørdag den 4. maj på Rosenborg – Livgardens kaserne, Gothersgade i København.
Program og omtale vil fremgå af garderbladet.
Repræsentantskabsmøde den 1. juni i Haslev.
Program og tilmelding fremgår af garderbladet i april.
SOMMERFERIE.
Mandagene den 5. og 12. august kl. 18.00: 200-meter landsskydninger. Landsskydninger med 6,5 mm gevær på 200-meter skydebanen ved Honum, Nørre Snedevej 118, 8763 Rask Mølle mellem Horsens og Nørre Snede. Garderforeningen for Horsens og Omegn og Garderforeningen for Odder og Omegn kommer også og skyder, så disse to aftener er værd at reservere.
Torsdag den 5. september, Flagdag/Veterandag, hvor Skanderborg Kommune inviterer til sammenkomst med faner, taler og kaffe.
Mød frem og mød andre gardere og andre tidligere udsendte fra andre foreninger.
Det vil blive annonceret fra Skanderborg Kommune.
Lørdag den 7. september: Skydning i Vingsted
Gamle gardere mødes i Vingsted til kammeratlig kappestrid på skydebanerne –
50 m og 200 m. Slut op om dagen - en fælles aktivitet på tværs af de lokale garderforeninger.
Programmet i Vingsted er, som vi kender det, med åbningsparade, masser af skydning for både gamle gardere og familier, medbragt mad til frokost, fælles buffet efter skydningen og masser af godt humør - samt gode muligheder for at møde andre gardere, man kan udveksle minder og soldaterhistorier med.
Følg med i Garderbladet og på www.garderforeningerne.dk , hvor du vil kunne læse mere om Vingsted skydningen og tilmelding.
Gardermarch fra Garderkasernen i Høvelte søndag den 22. september, Høveltevej 111-117, Birkerød. Program og tilmelding vil fremgå af garderbladet og www.garderforeningerne.dk